Valg af mediator
Ønsket om at benytte mediation som konfliktløsningsmetode kan enten komme fra en eller flere af parterne, men også fra personer der på en eller anden måde er påvirket af konflikten.

Mediation er baseret på at parter mødes frivilligt med henblik på en forandring af nuværende situation, hvilket kan være den største udfordring. Dels erkende at der er en konflikt, og dels at konfliktparterne ønsker en forandring, at få konflikten afsluttet. Det er derfor en særlig udfordring for parterne at blive enige om at tage initiativ til en mediation. Frivilligheden ved et mæglingsmøde er baseret på, at parter til enhver tid kan afbryde mæglingen og benytte andre muligheder for konfliktløsning.

Når en konflikt er opstået, kan det være aktuelt med mere konkret information om mulighederne i mediation og procedurerne. Parterne har ofte brug for at få information om mødets karakter og forløb i det aktuelle anliggende. Det er vigtigt at parter har en forestilling om hvad en mediation går ud på og hvad de eventuelt “går ind til“.

Det kan fx indebære at være indstillet på at:
•  Hver part fremkommer med sit blik på sagens omstændigheder.
•  Der afklares begreber.
•  Der laves temaer af problemstillingerne for at skabe overblik.
•  Der skal samarbejdes om at indgå holdbare aftaler.

Mediator vil altid inden et møde have været i kontakt med begge parter, dels for at aftale tidspunkt men også fortælle om mødets forudsætninger, tidsforbrug og indgå andre aftaler herunder også prisaftale, fx at parter deles om honorarudgifen). Almindeligvis ønsker mediator kun at have meget lidt forhåndskendskab om konflikten, kun hovedtræk. Det kan være en hjælp for parterne at mediator har forhåndskendskab, fx i hvilken sammenhæng konflikten er opstået, tidsforløb eller at mediator har relevante papirer.

Hvis et mæglingsmøde ønskes etableret, kan en af mediatorerne fra medlemslisten kontaktes medlemsliste.
En konfliktmægler fra foreningen har kendskab til forskellige konfliktmekanismer og problemstillinger. Fx hvordan mennesker påvirkes af at være i konflikt og hvordan et konfliktforløb med mange aspekter kan komme til udtryk. De har erfaring med hvordan det er muligt, selv i komplicerede sager, at hjælpe parter til at selv finde frem til en aftale der afslutter konflikten. Det er parterne der finder frem til og afgør, hvilke beslutninger der er tilfredsstillende for dem, i den aktuelle situation.

Der kan også sendes en mail til foreningen Nordiske_mediatorer@hotmail.com som derefter videreformidler en mediator. Vedkommende vil derefter tage kontakt med den der henvendte sig.